Tanker om jagten den røde tråd

Annette B. Hafstrøm

I ”Ankersen uden filter No 8 – "Jagten på den røde tråd” fortæller Ib hudløst ærligt om sine mange og smertefulde attakker og om kampen for at leve et liv, der ikke er styret af sclerosen. 27 attakker på 10 år har sclerosen budt Ib. Det kræver altså sin kvinde, at komme igennem alt dette med troen, glæden, styrken og overskuddet til altid at være der for andre, i behold.

Da jeg læste ”Den råde tråd” tænkte jeg uvilkårligt: Er det virkelig den samme sygdom Ib og jeg lider af? Har lægerne givet mig en forker diagnose? Hvor er det lige den røde tråd er?

 

Ib og jeg har begge fået stillet diagnosen attakvis sclerose, men vores forløb med sclerosen har været meget forskellige!

Én ting har Ib og jeg dog tilfælles i forbindelse med sclerosen. Ingen af os vil lade sclerosen styre vores liv, og vi kæmper begge med næb og klør for, at sclerosen ikke vinder kampen om vores krop!

Jeg havde mit første attak i februar 1995 – altså for over 15 år siden. På de 15 år har jeg ”kun” haft 3 kendte attaker – i februar 1995, juni 2001 og september 2008 (mit næste attak forventer jeg derfor TIDLIGST i 2016 😉 og jeg har ikke fået nogen varige mén af nogen af attakkerne.

Selvom jeg synes 2 af mine attakker har været temmelig ”grimme”, fordi de har påvirket min hjerne (min balance, mit syn og min tankevirksomhed), har ingen af mine attakker involveret fysisk smerte ligesom længden på mine attakker har været væsentligt kortere end Ibs attakker har. Eksempelvis varede mit seneste attak i 2008 ”kun” 14 dage, hvor de sidste 10 dage alene skyldtes, at Solu-medrolen havde slået mit immunforsvar ned, og jeg derfor fik en omgang influenza umiddelbart efter attakket.

Sclerosen fylder således (heldigvis)meget lidt i mit liv. Eksempelvis har jeg fuldtidsarbejde, kan gå lange ture i bjergene og dyrke al den sport jeg har lyst til. Jeg føler mig derfor ret ”heldig” rent sclerosewise, men hvad skyldes ”heldet” egentligt?

• Måske skyldes ”heldet” at jeg også har haft mange andre ”hårde kampe” her i livet, så jeg SAMLET set ikke er mere heldig end andre? – Jeg var eks. for ca. 3 år siden igennem en forebyggende brystkræft operation, grundet min (beregnede) store risiko for at udvikle brystkræft), jeg var skilsmissebarn (ikke at det umiddelbart tog hårdt på mig, men måske har det alligevel sat sit præg?), jeg havde en turbulent ungdom, hvor jeg blandt andet flyttede sammen med ”forkerte” kæreste, som bestemt ikke altid var lige sød! Begge mine forældre og alle mine bedsteforældre er døde o.s.v., o.s.v.

• Eller måske er antallet og styrken af ens attakker direkte proportionelt, med antallet af andre ”hårde kampe” her i livet, så jeg også SAMLET set er mere heldig end andre……? Nogle psykoterapeuter taler i hvert fald om, at sclerose er en psykosomatisk sygdom – altså at det er livets hårde kampe der slider på ens immunforsvar, og nogle psykoterapeuter mener endda, at sclerosen kan blive ”helbredt” / gå i dvale, hvis man blot får gennemarbejdet alle livets hårde kampe / traumer ordentligt ….

• Eller måske skal vi alle igennem en vis portion modgang her i livet, som samlet set giver den samme portion udfordringer i livet, og at sclerosen blot er en af disse udfordringer…? Hmn… interessant og / eller skræmmende tanke, for hvad vil fremtiden så bringe mig….???

• Eller måske er Ib bare en meget sejere kvinde end jeg er……..

En klog veninde fortalte mig en gang, at Gud aldrig udsætter én for mere end han ved man kan håndtere – så selv om Ib ikke kan lide at høre det (læs evt. Ankersen uden filte No 6 ”Hero” her), er dette altså endnu et bevis på at Ib ER en STÆRK kvinde!!!

Kære Ib -Din seje kvinde–I salute you!!!

Med ønsket om en rigtig god og sclerose-fri sensommer til alle

Annette B. Hafstrøm
September 2010

More Posts

Telefoni til medlemmer af Sclerose.info

Spændende samarbejde for Sclerose.info Sclerose.info har indgået samarbejde med teleselskabet evercall – som er et telefonfirma som mange sikkert kender igennem deres antenneforening. Det betyder,

Covid19 / Corona – august 2020

Hvis man følger med i nyhederne, og man ser hvordan der er demonstrationer om at bruge mundbind, teorier om at Bill Gates vil overtage verden,