• admin@sclerose.info

De 1000 ansigter – Kim G.

Navn. Kim G.
Alder: 50 år​
Bor i: Fuengirola Spanien​

Diagnose: ms – 1994​


Hvad var de 1. symptomer?
Følelsesforstyrelser i mine ben og fødder ​

Tager du alternativ medicin eller behandling – hvorfor – hvad hjælper det dig?
Som mange scleroseramte hvis ikke alle, tager jeg ekstra vitaminer.​
Desuden tager jeg magnesium som helt klart er med til at afslappe mine muskler.​
Jeg har i mange år taget ekstra kalk, hvilket jo er nødvendigt for mange af os pga. styrke i knogler (prednisolon mv – samt evt. manglende sportsdyrkning svækker knoglerne)​

Hvor mange gange er du blevet scannet siden du fik din diagnose – og hvornår 
blev du sidst scannet?
Da jeg boede i DK blev jeg i løbet af 12 år skannet 2 gange. Efter jeg er flyttet til Spanien bliver jeg skannet hver gang man har en mistanke til et evt. angreb, hvis man tænker på at ændre i medicinering eller hvis alt går som det skal ”kun” 2 gange om året,​

Hvad er dit ynglings citat eller slogan?
Der skal både sol og regn til at skabe en regnbue​

Hvad lavede du inden diagnosen-og hvad laver du nu/også gerne 
fritidsinteresser?
Jeg har arbejdet med marketing og IT igennem rigtig mange år.​
Jeg har været amatør fotograf i mange år, og nu er det en del af mit professionelle arbejde.​
Jeg var en del af 3 som stiftede Sclerose.info i 2002, og har arbejdet for og med foreningen og dens aktiviteter lige siden. Jeg har også været foreningens formand siden 2002​
Sclerose.info står mit hjerte meget meget nært, og jeg bruger hyppigt rigtig meget af min fritid på foreningen udover arbejdet. Det skyldes også at vi er få der arbejder med sclerose.info og det kræver mange ressourcer at holde en forening i gang. Mange flere end folk lige umiddelbart tror.​

Hvordan er du som person og menneske i dag?
Jeg er meget mere positiv i dag ned jeg var før jeg fik sclerose.​
Det er IKKE fordi jeg er lykkelig jeg har fået sclerose – men for mig har ​
det handlet om lige siden jeg fik diagnosen at forblive så positiv som ​
muligt, og jeg har øvet mig og øver mig stadig meget tit i at være og ​
forbliver positiv.​

Jeg er vel egentlig som en naturlig ting blevet meget mere empatisk ​
overfor andre​

Har du ændret dig efter diagnosen og på hvilken måde?
Som skrevet lige før er jeg mere positiv​
Men jeg er også mere hård tror jeg.​
Jeg gider ikke spilde tid på mennesker der ikke siger mig noget. Livet er ​
for kort til det.​
Jeg er også mere hård overfor både mig selv og mine omgivelser – ​
jeg KRÆVER af mig selv at hvis jeg gør et eller andet skal jeg gøre det helt ​
igennem. Ikke kun halv.t​

Jeg siger det samme til mine børn.​
Gør det bedste du kan, så kan det ikke blive bedre. Alle ved med sig selv ​
om man gjorde det bedste man kunne eller blot sprang over hist og pist.​

Har du temperament… og hvad gør det for dig – både positivt og negativt?
Jeps – meget!​

Mit temperament vil mine børn måske se som træls … der kan være dage med kort lunte.​
Men jeg bruger generelt mit temperament positivt. Jeg kanalisere min fanden-i-voldskhed ned min træning – jeg bruger det til at opnå noget – mine mål.​
Det er yderst sjældent – jeg kan faktisk ikke huske hvornår sidst – mit temperament løber af med mig.​
Jeg kan blive sur – vred – skuffet osv. … men det kan alle jo​

Hvordan har din omgangskreds taklet, at du har fået sclerose?
Jeg var selv med til at lave dette spørgsmål…. Og den er svær.​
Det har kostet nogle venskaber (både mænd og kvinder) da jeg fik sclerose – der simpelthen ikke vidste hvordan du skulle forholde sig til det.​
Jeg har altid prøvet at være åben omkring min sclerose. Ikke sådan det er det første jeg siger – men jeg diskutere det gerne, Selvfølgelig er der dage jeg ikke gider snakke om det – der forstår venner det fint.​
Men det var svært – især i starten, hvor jeg også selv var i tvivl om hvad det hele var for noget​

Hader du din sclerose ?
Ja !​
Men jeg elsker mit liv​

Jeg kæmper ikke imod min sclerose, jeg kæmper med den.​

Lever du efter sclerose principperne? Og kan du mærke en forskel på før og efter?
Nogle af dem ja. Mad og kost – men ikke fanatisk på nogen måde​
Der er nogle ting jeg VED jeg ikke kan spise – så går min fordøjelse i stå – f.eks. gris​

Hvordan har du det med træning? Kan du mærke en positiv effekt, eller 
føler du det er et nødvendigt onde?
Lige i skrivende stund har jeg masser af problemer med mine hofter …​
Men ellers – træner hver dag​
Træning er det vigtigste – fokus fokus fokus​

Livet har så mange farver. Hvad var din farve før du fik sclerose og hvad 
er den nu?
Jamen mit liv har fået så mange farver nu​
Tror ikke kun det er sclerosen men også alderen​
Huske – jeg arbejder med foto og billeder … mit liv er billeder – farver – og super mening med sort og hvid.​
Jeg har altid elsket rød ! … det ændre sig aldrig​

Nåh…. Men hvad er det bedste ved at have sclerose…?
Man lære at leve i nuet – at værdsætte de små ting meget mere.​


Har du et godt råd til os andre med sclerose?
Lev livet.​
Lad være med at se på dine begrænsninger – hele verden har de gule sider i begrænsninger​
Se på livet – nyd nuet – vær ydmyg, men ikke dum​
Om sclerosen – hold dig informeret.​

Jo mere information du har, jo bedre kendskab har du og kan snakke med hos f.eks. lægen.​

Der er kun en der har ansvaret for dit liv – det er dig selv. Og du har kun et liv – brug det !​

Hvor er du om 5 år?
Hmmmm…​
I Spanien ;-)​

Sclerose.info er blevet større​
Jeg er der hvor mit livs vej er – sender mig, uanset hvor meget jeg vil prøve at bestemme så er der nogle udefra kommende ting der kan ændre det.​

Morgensolen over stranden på Carvajal ved Fuengirola … så lever jeg rigtig indeni

Hvad syntes du om det job sclerose.info laver?
Hehe…​
Ja nok et dumt spørgsmål jeg skal svare MEN …​
Det har siden sclerose.info startede været vigtigt at sclerose.info var med til at gøre debatten og informationen om sclerose mere positiv.​
Det har vi været en meget stor del af, og det er jeg stolt af​
Sclerose.info gør en forskel for mennesker med sclerose, i Danmark og også uden fr danmark – og deres pårørende​

Hvad er din største drøm?
Ar mine børn får succes indenfor det felt de vil have​
At jeg lever livet​

At jeg stadig kan holde styr på sclerosen trods 25 år med den i lommen​

Slutteligt fortæl lidt om dig selv og dit liv indtil nu?
Jeg har tidligere arbejdet meget med salg og marketing.​
Jeg har arbejdet i modens verden igennem 35 år​

Jeg har været fotograf i 30 år​

Jeg har været med til at stifte Scleose.info – for at være med til at gøre en forskel for os scleroseramte og at bedre vores vilkår for at leve et positivt liv.​
Jeg har altid været en positiv person, og jeg er en livsnyder og livselsker.​
Jeg er en meget krævende person overfor mig selv. Jeg ved at jeg har ansvaret for mit eget liv uanset sclerose eller ej. Mange mennesker har svært ved at forstå at man har ansvaret for ens eget lvi når man har sclerose, for hvad nu hvis sygdommen er aktiv eller slem ved en – så har man jo ingen kontrol. Men jo man har. Den måde man tilgår dagen på hver dag vælger man selv uanset hvordan ens tilstand er.​

Mange siger træning er godt.​
For mig er det et must. Jeg SKAL træne hver dag​

Det sidste år har jeg ikke kunnet på grund af mine hofter. Jeg har skrevet før at jeg har fået nekroses, så jeg er hæmmet. MEN – det jeg kan gør jeg. Jeg forventer at når jeg har fået skiftet hofterne så er jeg ”hurtigt” tilbage i træningscenteret og fysioterapi.​

Imens jeg venter på at fysikken/kroppen bliver god igen – bruger jeg ekstra meget tid på mit mentale jeg. Jeg bruger meget tid på at træne min hjerne – mit positive jeg.​
Jeg bruger 30 minutter flere gange om ugen hvor jeg ”kun” tænker positiv tanker.​
Jeg har skrevet om det før-og har flere gange haft flere jeg udfordrede i en periode til at skrive 3 positive ting hver dag.​

Jeg er far til 2 drenge – og som alle forældre vel – så er de hele meningen med livet. Jeg elsker mine børn. Jeg er gift med en dejlig hustru igennem 23 år, som er min faste støtte – for good and bad, in sickness and in health, som jeg er hendes. ​

Mit liv har formet sig efter de beslutninger og valg jeg har taget i livet, og selvom vi alle kan kigge i bagspejlet og se at man måske skulle have taget nogle valg anderledes, så fortryder jeg intet. Da jeg tog mine beslutninger var de rigtige i det øjeblik, og de har alle været med til at forme hvem jeg er i dag.​

More Posts

Vil du hjælpe Sclerose.info ?

Har du lyst til at hjælpe Sclerose.info med vores vigtige arbejde ? Det kræver IKKE at du skal bruger mange timer hver dag –men du

Fællesskabets positive lys

Fællesskabets positive lys. Være en del af den fælles positive bølge. Sammenholdet, samværet med andre – Glæden i mit indre. De sjove stunder, grin og