Vær positiv …


Maj 2018

Positiv indstilling til livet!

Jeg har fået lysten til at fortælle min egen historie og oplevelse for de sidste måneder.

Normalt, så fortæller jeg ikke for meget om mig selv, min person, min situation. Jeg deler gerne oplevelser og følelser omkring livet, sclerose, synspunkter og deler gerne den erfaring som jeg har fået omkring livet, livet med sclerose
Men … 2018 – har været et meget turbulente år for mig.
….. Jeg slår lige et stort slag for den positive indstilling.
Livet er sgu dejligt!
Jeg nyder livet.
Jeg synes faktisk at min “sky”kaffe hernede i Spanien smager sådan lidt ekstra godt.
Jeg kigger på koppen … hmmmm … det gør den.
Jeg har lige fået min typiske spanske morgenmad – brød med olie og pureret tomat.
KL er 10.30 – solen varmer. Jeg skal lige side en halvtimes tid i solen, så om på den anden side af bordet i skygge og køle ned.
Det er min faste restaurant på stranden – Jose, tjeneren passere og slår mig på skulderen med sit store smil …. ”Que passa Kim” …
Jeg har min faste plads …. Faste bord. Helt i den ene ende af udendørsserveringen.
En del mennesker, går langs siden af restauranten og videre på stranden og de strandstole som restauranten udlejer, og fordi jeg sidder helt for enden, går nogle af dem bagom mig.
For mig indeni – der er det at sidde og kigge udover middelhavet vidunderligt.

Min sjæl nyder det. Jeg skal faktisk huske på at både flytte mig i skygge, og huske at jeg ikke har tid til at sidde der hele dagen.

 

Bag mig kommer der et ældre ægtepar gående.
Konen skubber en tom kørestol, manden kommer bagefter meget langsomt med krykkestokke. De bevæger sig ned til de første strandstole og sætter sig.
Manden ser ikke ud som om det er hans ide at de skal sole sig –
men ingen tvivl om at konen er klar på noget brunende solstråler.

Jeg smiler lidt indvendigt.

Der var engang jeg kunne slikke sol, så selv solen synes nu er det da nok det der!
Nu der kan jeg ikke mere på samme måde.
Ikke at jeg ikke elsker solen – men min krop kan ikke klare at bliver overophedet. Jeg bliver mega mega sløv. Mine ben vil ikke hvis jeg tager timevis sol.

Men … det er bare at ændre lidt på mønstrene så er alt fint .

Jeg kigger ud på et skib der sejler forbi langt væk – og så går jeg i positiv træning.

Jeg tænker tilbage på dagen før.
Jeg huske på først en god ting der skete. Jeg fokusere på det – jeg husker de små følelser.

Det var min yngste søn, der gav mig et knus – men et af de der knus der smelter ned i tæerne.

Du er sej far sagde han.

Tankerne flakker – for det kan man ikke gøre for… det gør de bare!
Jeg skubber til de to krykkestokke jeg har stående.
2018 … har været ond ved mig.
Jeg sluttede 2017 med et par angreb – og startede 2018 men endnu et … og et smerte helvede i min en hofte der gjorde at
jeg gik fra at gå uden hjælpemidler, til 2 krykkestokke, og burde nok have købt en rollator.
Jeg hader hjælpemidler!! – men det er bedre at bruge dem end bevist at lade være, for kampen med kroppen uden hjælp,
den er der kæmperisiko for at man taber.
Og nu efter så mange år med sclerose, der ved jeg at man ikke frygte at bruge hjælpemidler, og at det lukker munden eller får folk på andre tanker end de fordømmende alkoholiske.
Jeg har skiftet medicin i slutningen af 2017 – og det virker som om at den nye medicin ikke har hjulpet – og at min sclerose
har sparket mig bagi.
Siden marts pga. hofte og smerte har jeg været igennem utallige undersøgelser og skanninger, for at sikre at dette ikke skyldes
sclerose – medicin – for meget prednison igennem de 24 år med sclerose – syre i led osv. osv.
Min læge turde i et par måneder ikke behandle for et angreb har var sikker på jeg havde. Jeg blev bare dårligere og dårligere fysisk.
Dem der kender mig, ved at jeg i rigtig mange år har trænet mere eller mindre hver dag. Morgen træning.
Det har jeg ikke kunnet i 2018.
Det har bare gjort det værre …
Skruen har været ondt …
I sidste uge – startede jeg med behandling for et (laaaaangt) angreb…
Og på 3 dage gik jeg fra at jeg ikke kunne bevæge mig uden smerte til acceptabelt … det går frem.
Men selvom det har været svært – nærmest umuligt – så har jeg de fleste dage været på min strandrestaurant.
Jeg har gået en tur på vejen. Og i stedet for at fokusere på smerten ved at bevæge sig, har jeg tit smilet lidt af, at hvis der kommer en parkeringsvagt eller en hund, tisser den op af mig fordi jeg er så langsom at den tror jeg er et skilt.
Og når jeg sætter mig efter en gåtur om det så er 400 meter, 100 meter eller bare 50 meter på min restaurant og Jose bringer mig min kaffe – så lever min sjæl.

Jeg nyder livet.

 

 

 

 

 

Udsigten fra min kaffeplads en dejlig
torsdag morgen. Indre ro …

Hvordan kan du gøre det har et par venner spurgt … Hvordan kan du forblive og være positiv …. ?

Og jeg vil ikke lyde dum smart – og jeg ved at mange har nogle trælse dage – og min verden og liv er anderledes end alle andre (vi er alle forskellige!)
Men jeg gør det – jeg tvinger mine ben – og jeg tvinger mit humør – jeg tænker – fordi jeg vælger at gøre det !!
Der er dage – og i 2018 har der været rigtig rigtig mange hvor jeg skulle grave meget meget dybt for at finde de positive oplevelser.
Men uanset hvor små de er – så er de der. Man skal bare grave Og når nu tankerne vakler og realiteten sparker ind om smerte, eller ”for fanden da også” … så tvinger jeg mine tanker tilbage.

Tit – meget tit – takker jeg Arne Nielsson. Det gør jeg faktisk.
For år siden, ved et af de første arrangementer Sclerose.info brugte Arne Nielsson, der sagde Arne til mig. ”Kim, hvis du vil være god til at spille fodbold , så bliver du jo nød til at træner hele tiden, ikke?”

Sådan er det også hvis du vil være god til at være positiv!

Jeg kan huske ligeså tydeligt at jeg tænkte …. Aaaaahhhh, det er sgu for nemt at sige.

Men jeg tænkte også da jeg så Arne skrev sin første bog ”Viljen til sejr”, der troede der handlede om en gammel sportsmand, der ville sige at hvis jeg spiste rugbrødsskorper og drak vand fra Gentofte Sø, så ville jeg kunne lykkes i livet – have jern vilje. Kom nuuuuuuuuuuuuuu!!!

Som med bogen – som med træning af positivitet, er jeg blevet gjort til skamme

Det virker !!

Tak Arne – du har gjort den største forskel i mit liv.
Det virker !!

Det er ikke nemt – men det virker.

Skub dårlige tanker væk – tving dig selv til gode og positive tanker uanset din situation, uanset hvordan din sclerose er, hvor fysisk du er presset, eller kognitivt, mentalt – hvis du fokusere på en eller flere gode oplevelser eller følelser, så bliver du i bedre humør.
Der har været dage hvor min dag var så sort – at det eneste jeg kunne tænke var at se Arne for mig, der ville sige – Nu skal du fortælle din krop eller dit sind hvad det skal gøre – ikke hvad der ikke skal ske. Sig til dig selv du er glad.
Sig til dig selv livet er godt. Det er jo ikke så svært !!
Så kan jeg i den tragiske situation af smerter og øv – ikke lade være med at smile.
Jamen – livet er dejligt !!
Kaffen smager godt – det gør den virkelig
Min søns knus.
Min dejlige kone, og kærligheden uanset hvordan jeg har det
Min mor stoppede med at ryge efter 30 år – fordi hun ville – og jeg hjalp hende igennem nogle svære perioder.
Jose viser mig billeder af hans to børn stolt. De er mit liv siger han. Jeg kan lide ham, han kan lide mig, han giver sig tid til at vise billeder af hans børn fordi han er stolt og glad. Det kan da ikke andet end at smitte … og positivt – han kan lide mig


Min sjæl og mit sind elsker det …

Der er så mange – om det er små eller store ting, store eller små oplevelser, følelser, der er positive.

Grav og find dem. Mærk dem og mærk hvordan du efter nogle dage/uger der bliver det nemmere og hurtigere at fokuser på det.
Du træner og du bliver bedre.
Du bliver mere positiv – og så bliver det uanset din situation nemmere at leve med sclerosen.

Jeg har før opfordret alle til at tænke mere positivt – at leve mere positivt –  nu er det tid til at gøre det igen.

PRØV – at sætte dig ned i 10 minutter hvor der er ro og du kan koncentrere dig – og tænk på positiv(e) oplevelse(r).
Gør det hver dag i en uge.
Ugen efter – der gør du det i 15 minutter
Føl hvordan din dag begynder at blive mere smilende

HUSK – kroppen vil ganske givet reagere negativt.
Du vil sidde og tænke … han ved sgu ikke hvad han snakker om !
Det er åndsvagt det her!
Der er intet positivt!
Hvem fanden tror han at han er … han kender ikke mit liv!
Dette er et helt almindeligt reaktionsmønster – fordi din krop og sjæl og mentale del er blevet vandt til at du tænker anderledes. Derfor reagere den!

Bare giv mig skylden 🙂 … bare du hele tiden prøver at få tankerne positive.
God arbejdsløst – og ALLE er velkomne til at skrive til mig direkte på kim@www.sclerose.info 

Lad 2018 blive endnu mere positiv 🙂

Kim G