| |
ANKERSEN UDEN FILTER No4
DET VÆRSTE ATTAK
Det er den 20. januar.
Lyset er smukt derude – en smuk, en klar januardag.
En helt almindelig januardag – en helt almindelig morgen.
Jeg går i bad, tager tøj på, lidt makeup og gør mig klar...
Jeg skal ind til min dejlige nabo for at klippe hendes hår. Jeg står i køkkenet og siger farvel til min mand, og mærker pludselig en summen i foden. Det kender jeg til, som et tilbagevendende symptom på sclerosen, så jeg noterer det blot, og fortsætter.
Jeg tager min saks, kam og børste i hånden og banker på min nabos dør...
Vi krammer, og gør stuen hjemme-frisør-klar alt imens den snurrende fornemmelse breder sig hurtigt og intensivt i venstre ben og op i venstre side af kroppen til og med brystbenet. Efter ti minutter er benet helt stift, jeg kan ikke bøje det og smerterne er ubønhørlige/ modbydelige...
Jeg klipper og klipper og ”leger”, at dét, der lige nu sker lige hér i min krop, er fantasi...
Hun elsker klipningen. Hun ser tæskelækker ud. Den sidder lige i skabet. Og det gør min virkelighedsopfattelse ikke!
Jeg er ved at få et rigtig, rigtig grimt attak.
Jeg går fra min søde nabo, og siger højt ”Jeg tror sgu, at jeg er ved at få et grimt attak”.
Lige dér er jeg fandens skarp...
En helt almindelig onsdag – en helt almindelig vinterdag – en dag jeg aldrig glemmer...
Attakket viser sig at være et af de største i min snart tiårige ”karriere som (Immun)Forsvarsadvokat mod sclerose”/ liv med sclerose.
En uge inde i attakket, en uge hvor smerterne er tiltaget og attakket har valgt også at ”ta' affære” i højre side (arm og lår) beslutter jeg mig for, at Riget må hjælpe mig - de må indover - de må ta' over.
Jeg selv er handlingslammet.
Det eneste, jeg kan koncentrerer mig om, er at trække vejret og ellers ”go with the flow” - smerterne er uoverskuelige...
På Riget tilses jeg af en neurolog, der HURTIGT erkender, at hér skal der handles FOR MIG - og jeg får en venflon i håndryggen og henover to timer infuseres 1000 mg. Binyrebark (Solumedrol) ind i min krop med dét formål at stoppe attakket.
Dette sker også de næste to dage, og jeg tæller minutterne og beder til Gud om bedring og lindring. Da dette ikke indtræffer, beslutter jeg i samråd med min yndlingslæge på Riget, at jeg må fortsætte binyrebarkbehandlingen derhjemme I PILLEFORM...
Denne beslutning får meget alvorlige følger.
Jeg får medicinforgiftning.
De smerter, jeg efterfølgende får i maveregionen er uden sidestykke til noget andet smertemæssigt jeg i hele mit liv har prøvet. Det værste jeg har oplevet. Udover smerterne fra maven, pga. ætsningen af min mavesæk!, får jeg et nyt sclerosesymptom kaldet ”The MS hug” eller som jeg med det samme døbte den ” The Python-wrap”.
Åh, det er et meget smertefuldt symptom.
Beskrivelsen af smerten: Du ser for dig verdens største pythonslange. Du ser den glide langsomt op om din torso og dér sætter den sig fast og begynder at klemme, at klemme til!... Samtidig med Pythonsslangens greb om torsoen, brænder huden (føleforstyrrelser) og ribbenene er fulde af spasticitet, hvilket besværliggør vejrtrækningen en kende!!!
Alt dette (incl. dét attak, der startede det hele den 20.januar) sker og foregår i min krop i cirka 8 uger, før smerterne aftager...
Inden jeg satte mig for at skrive denne udgave af Ankersen uden filter, var jeg fast besluttet på, at jeg ville dele ALT med læseren i dette forum, men jeg kan simpelthen ikke... For det er endnu for sårbart for mig at huske tilbage og alt for nøgent for mig at mindes en tid, hvor jeg næsten gav op og kastede håndklædet i ringen.
Jeg håber, at jeg en dag finder ordene - og så lover jeg, at det bliver herinde, jeg deler dem...
I skrivende stund er jeg ”oppe” igen. Jeg er ikke ”helt” tilbage, hvor jeg var inden attakket, men jeg har håbet for, troen på og tilliden til, at jeg kommer stærkere tilbage og styrket ud på den anden side.
Alle, der kender mig godt, véd, at jeg er en passioneret dyreelsker, MEN rotter i toilettet i starten af året og slanger som ledsagere på livets landevej, hver gang jeg trækker vejret, viser den sin tilstedeværelse, er bare ikke dét, jeg forstår ved at elske dyr og ønske dem de bedste betingelser og et værdigt liv. JO, jo da, hvis det bare ikke er i nærheden af mig – men UDE I NATUREN...
BACK TO NATURE & LOTS OF LOVE
SIGNING OF
ANKERSEN
|
