| |
| | |
 |
| |
Ankersen uden filter
          
ANKERSEN UDEN FILTER No 1
Det er den 1. januar 2010.
Jeg er helt bevæget, og dog helt uden tømmermænd.
Jeg er klar – parat - start til et nyt år
Jeg sidder ved min computer. Jeg føler, at jeg kan igen, og jeg har lyst til at skrive - igen.
Jeg har lyst til at skrive for første gang i 14 måneder!!!
Jeg har haft en ufrivillig! skriveblokering. Jeg har været ramt - hårdt. Jeg har ingen umiddelbar
forklaring på blokeringen. Jeg var simpelthen bare udbrændt og uden ord. Store omvæltninger i
privatsfæren har helt klart haft en udløsende faktor, men den fortløbende ordløse situation er jeg
uforstående overfor...
Men jeg er tilbage nu.
Jeg har ord igen - ord at dele og ord at lege med.
Jeg er så glad. Bær over med mig, når jeg her på siden genoptager skriverierne. Jeg starter med
baby-skridt, spæde skridt der nok vil være prøvende i starten...
IB'S HJØRNE bliver ikke som før. IB'S HJØRNE skifter navn til ”ANKERSEN UDEN FILTER”
Tag min hånd og vær ved min side - HERE WE GO...
”ANKERSEN UDEN FILTER”
NYE TIDER, nye tanker og et nyt år.
Jeg vil være mere sand og uden filter i 2010. På alle områder i mit liv – jeg vil udvikle mig til at
være den mest ærlige, jeg kan være (uden at jokke alle jeg møder over tæerne). Jeg vil sige mere fra
og til - jeg vil være tro mod mig selv og mine egne værdier – jeg vil først og fremmest være min
egen bedste ven...
JEG VIL VÆRE EN SUND EGOIST...
Nogen vil mærke forandringen i mig og reagere, andre vil vide at jeg altid har bestræbt mig på at
være sådan – og vil derfor blot anerkende og respektere og acceptere, at jeg NU ER NÅET FREM
TIL MÅLET...
7 VEJE DERTIL, SÅDAN BLIVER JEG EN SUND EGOIST:
– jeg vil tænke positivt, se muligheder og ikke begrænsninger
– jeg vil leve i nuet
– jeg vil lytte til min krop
– jeg vil være ærlig overfor mig selv og andre
– jeg vil være min egen bedste ven
– jeg vil tage ansvaret for mit liv, min situation, min hverdag
– jeg vil tro på mig selv
Er DU* en SUND EGOIST???
(*Ja, i ”ANKERSEN UDEN FILTER”tillader jeg mig at skrive TIL læseren i ”du-form”. Det er en
beslutning, jeg før har vurderet ikke passede i dette forum, men nu satser jeg og følger min
intuition...)
Jeg vil gerne have dialog i ”Ankersen uden filter”, og håber og tror på respons fra DIG tihi...
Jeg vil bestræbe mig på, at være EN SUND EGOIST i alle livets facetter.
I 2010 vil jeg også vælge tanker som:
JEG VIL – JEG VÆLGER – JEG HAR LYST TIL
og vil udelade tanker som:
JEG SKAL – JEG BØR – JEG ER NØDT TIL
Det bliver spændende at se, om jeg kan kombinere mine ambitiøse mål for 2010 med dét at leve
med en kronisk sygdom.
”ANKERSEN UDEN FILTER” vil i 2010 mestendels handle om dét.
Om dilemmaet - kan man sige, jeg har lyst til at træne mine ben, mine arme, mit hoved, min ryg,
min nakke, mit bækken etc. etc. HVER DAG? Kommer man ikke, nogle gange, til at tænke og føle,
at man er NØDT TIL det, for at holde sig og den gående?
Jeg er nødt til /Jeg vælger at have disciplin og være ansvarsbevidst omkring dét at træne, for at vise
kærlighed og respekt overfor og til mig selv og alle jeg elsker og som elsker mig. Ingen, hverken
jeg eller de, har valgt sclerose som en del af livet - den er kommet ind i vores liv uden invitation!!!
Dét at leve uden bør og er nødt til og skal, er måske umuligt? Det vil jeg finde ud af i 2010 og dele
af mine erfaringer herinde i ”ANKERSEN UDEN FILTER”.
Hver gang jeg dukker op på siden vil der være faste rubrikker. Der vil være ”ANKERSEN
ANBEFALER” indenfor forskellige kategorier...
Vi prøver NU:
ANKERSEN ANBEFALER:
TIL HELBREDET, indeni: Vintertid, forkølelse og hoste; køb frisk TIMIAN og brug tre kviste – kom dem i en gryde, kog fem minutter, drik tinkturen eller brug som dampbad, hvor et håndklæde
tages over hovedet, så du nærmest har hovedet i et lille telt og træk vejret gennem næse og hals skiftevis i cirka ti minutter.

TIMIAN virker slimløsende og varmende
TIL HELBREDET, udenpå: Hold altid lænden/bækkenpartiet varmt vinteren over - køb evt. et
angora-bælte eller uldent undertøj og bær det all winther long - det holder blærebetændelser, kolde
maver og stive rygge på afstand!
I BIOGRAFEN: Filmen Oldboys af Nikolaj Steen

Vagn's (Kristian Halken) liv er gået totalt i stå.
Vagn lever alene, passer sit arbejde som pedel, og hans eneste adspredelse i tilværelsen er at spille
oldboys-fodbold med en gruppe verdensfjendske, middelmådighedsdanskere fra Centerpubben.
På den årlige fodboldtur til Sverige bliver Vagn glemt på en tankstation, men forsøger selv –
modvilligt hjulpet af den kiksede tankstationsrøver, John (Robert Hansen) – at indhente bussen.
Det udvikler sig til en rejse, der langsomt, men sikkert, får rusket Vagn ud af intetheden.
Filmen er latterrungende dejlig og meget rørende...
SE DEN med én eller flere du elsker - ta' gerne din far med i biografen...
I FRUGTAFDELINGEN:
BLÅBÆR
Blåbær indeholder masser af sunde antioxidanter, der gavner vores hjerne og vores syn (A-vitamin).
Lav smoothies med frosne blåbær hele året rundt, den gavnlig effekt er en langtidsinvestering i dit
helbred.
Blot et par eksempler på, hvad ”ANKERSEN ANBEFALER” kan indeholde...
Jeg takker af hele mit hjerte og min sjæl for opbakningen og støtten i perioden uden ord HERINDE.
Der er så mange, der har skrevet til mig og spurgt, hvorfor der ikke var nye indlæg på HJØRNET.
Jeg har ikke engang svaret, orkede det ikke - gad ikke - kunne ikke...
Men nu er jeg tilbage i ny indpakning.
Jeg håber, du vil kunne lide og bruge ”gaven” tihi...

I'll be back!!!
SOON
Med nyt...
|
 |
|
|
| | TO X ANKERSEN |
 |
| |
Min farmand Kaj Ankersen og mig |
 |
| | FAKTABOKS OM ”EN SUND EGOIST” |
 |
| |
Når man hører ordet egoist, tænker mange straks på en selvhævdende person med "rundsave" på
albuerne.
Men en sund egoist er nærmest det modsatte. En sund egoist er et menneske, der hviler i sig selv.
En sund egoist har et godt selvværd. En sund egoist er ærlig overfor sig selv og andre og formår at sige til og fra på den gode måde. En sund egoist passer på sig selv og lytter til sin krop. En sund egoist tænker positivt og ser muligheder frem for begrænsninger. Og frem for alt har en sund egoist overskud til at være noget for andre uden selv at gå til grunde. De mennesker, der konstant ofrer sig og aldrig tilgodeser deres egne ønsker og behov, ender med at brænde ud og blive sure og bitre.
Du er aldrig i tvivl om, hvor du har den sunde egoist. Hvis han/hun siger ja til at hjælpe dig, er det fordi han/hun virkelig vil det. Som en kæmpe sidegevinst gavner det helbredet at være en sund egoist.
|
 |
|